Kløverparkens nyhedsbrev marts 2019
Oprettet 25-03-2019
Status på projekter i 2019:
Udskiftning af alle udvendige fuger:
Primo april går vi i gang med at udskifte alle udvendige fuger omkring vinduerne og starter med alle vestfacaderne. Der udlægges køreplader på græsplænen hvor liften kører på. Der må forventes moderat støj fra maskinen der skærer de gamle fuger væk. Arbejdet forventes afsluttet sidst på sommeren.
Altanudvidelser:
Primo april går altan.dk i gang med at etablere byggeplads, og går derefter i gang med at montere gavlaltaner på nr. 36 og 50. De berørte lejligheder får besked i deres postkasse/opgang ca. 3 dage før håndværkerne går i gang med at udvide deres altan. Når vi har en overordnet tidsplan sendes den ud som nyhedsbrev via Kløverparkens hjemmeside så man kan få en fornemmelse af hvornår man får udvidet sin altan. Der må forventes støj når de gamle brystninger fjernes og der bores huller til at fæstne de nye altaner. Der er bestilt 18 altaner og arbejdet forventes afsluttet sidst på sommeren.
Gavlrenovering:
Da vores sydgavle stod for at skulle renoveres har bestyrelsen arbejdet med forskellige løsningsforslag. I samarbejde med vores rådgiver har vi besluttet at efterisolere de tre sydgavle med 80mm og afslutte med gule murstensskaller, så vi beholder det samme udseende som i dag.
Vi har udbudt opgaven til tre forskellige firmaer og har valgt et firma at gå videre med. Pt. er vi i dialog med kommunen om byggetilladelse, og så snart vi har den går vi i gang med arbejdet.
Fælles arbejdsdag:
28. april kl. 10 – 14 er bestyrelsen vært for en hyggelig arbejdsdag, hvor du får mulighed for at møde dine naboer her i Kløverparken og bidrage til socialt samvær og vedligeholdelse af vores fælles områder.
Bestyrelsen sørger for lidt mad og drikke.
Nyhedsoversigt