Nyhedsbrev for ejerforeningen Kløverparken decembe

 

Oprettet 16-12-2024

Næste ordinære generalforsamling i ejerforeningen er planlagt til torsdag 10. april 2025. Indkaldelsen med dagsorden vil blive udsendt 3-4 uger inden denne dato. Eventuelle forslag der ønskes fremsat på generalforsamlingen skal være Laros i hænde senest 1. marts 2025 (info@laros.dk). Et forslag skal indeholde hvem er forslagsstiller (f.eks. ejeren af Hougårdsvej 64, 3. th), og hvilke økonomiske konsekvenser forslaget vil medføre, og så skal forslaget stilles således at det er muligt at stemme ja/nej eller for/imod.

Der er et stigende antal brande forårsaget af opladning af batterier (fra 30 batteribrande i 2018 til 131 i 2023 alene i Danmark). Derfor gør vi opmærksom på at man ikke bør oplade batterier uovervåget. Specielt må man IKKE oplade cykelbatterier i hobbyrum i kælderen. Se også https://www.sik.dk/undgaa-batteri-flammer.

Vi minder om, at hvis man har egen vaskemaskine/tørretumbler i lejligheden, så gælder de samme tidsbegrænsninger som for fællesvaskerierne i kælderen, dvs. man må kun vaske 7-21 på hverdage og 8-16 i weekend og helligdage.

Vi oplever jævnligt hærværk på biler eller tyveri af fælge fra vores p-plads. Vi vil gerne opfordre til, at man straks kontakter politiet, hvis man ser noget mistænkeligt. Hvis vi allesammen er opmærksomme, kan vi måske reducere problemet.


Beboere i blok 3 har modtaget besked fra kommunen om statusændring af Sødalsvej til privat fællesvej og deraf følgende forpligtelser om snerydning mv. Den enkelte beboer skal ikke forholde sig til det. Det er Ejerforeningen Kløverparken, der fremover får en forpligtelse til at holde vores del af vejen. Det gør på kort sigt ikke den store forskel, da vi i forvejen rydder sne mv. efter behov. På længere sigt får Ejerforeningen en omkostning til vedligehold af vores andel af vejen.

En del beboere har bemærket kraftigere udsugning fra lejlighederne. I forbindelse med service på anlægget har vi reguleret udsugningen i de mest aktive timer morgen og aften, hvor der bades og laves mad. Det burde være uændret for blok 2 og 3, da det allerede var justeret i disse blokke.

Julemaden nærmer sig, og dermed også de tilbagevendende problemer med tilstoppede afløb og faldstammer. Vi opfordrer til, at man ikke skyller eller hælder fedt og olie ud i afløbet eller vasken. Det må opsamles i en beholder og smides ud som restaffald. Det er træls at stå i julen med en stoppet faldstamme og kloakvand i vasken.

God jul.

Bestyrelsen

 

Nyhedsoversigt
Tilmeld dig nyhedsbrevet

Oktober, 2026 Kalender

Man
Tir
Ons
Tor
Fre
Lør
Søn
28
29
30
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
01

Offentlige dokumenter

➤ Vedtægter (1)
➤ Referater generalforsamling m.v. (10)
➤ Husorden (1)
➤ Energimærke (4)
➤ Andet (2)
➤ Kabel TV mv. (1)

Marker kategori for at se de enkelte dokumenter.
Gå til dokumentarkiv