Plan for tagrenoveringsprojekt
Oprettet 18-06-2026
Ved den ekstraordinære generalforsamling i marts blev det besluttet at gå videre med et renoveringsprojekt, der omfatter tagene og fugerne ved betonsøjlerne på facaden.
Efterfølgende har den ordinære generalforsamling i april besluttet, at vi straks kan gå videre med fugningen og tage det af omkostningsbudgettet i 2026.
Bestyrelsen har i juni holdt møde møde med Laros og vores rådgivere fra Link Arkitektur og Artelia for at planlægge det videre forløb af tagrenoveringen.
Den forventede tidsplan er:
Frem til november 2026: Link Arkitektur laver udbudsmateriale for tagrenoveringen. Der afholdes undervejs møde med de øvrige rådgivere og bestyrelsen.
November – december 2026: Tagrenoveringen sendes i udbud.
December 2026 – januar 2027: Et af tilbudene udvælges, og Laros beregner mulig finansiering.
Januar 2027: Indkaldelse og afholdelse af ekstraordinær generalforsamling for at godkende tagprojektet og finansieringsmodellen.
Eventuel indkaldelse til 2. ekstraordinær generalforsamling, hvis der ikke er tilstækkeligt fremmødte på den første til at vedtage den foreslåede finansieringsmodel.
April - oktober 2027: Den valgte entreprenør udfører tagrenoveringen. De rådgivende ingeniører, Artelia, fører tilsyn med byggeriet.
Der er pt ikke kommet nye forhold frem som ændrer på de forventninger til prisen på tagrenoveringen eller finansieringen, som blev fremlagt på den ekstraordinære generalforsamling i marts 2026.
Mvh. bestyrelsen
Nyhedsoversigt